At være konferencier handler om at være den, der skal holde snor i et show. Og det er et stort ansvar. Det kræver, at man hele tiden kan tage højde for det uventede og omstille sig. Man skal kunne tage mod ordre måske via øresneglen, man skal kunne fornemme publikum og stemningen. Er der tale om et firma-show, så er der som regel både et køkken og en stor teknisk afdeling, som skal koordineres på en måde, så værten kan læne sig tilbage og føle sig tryg ved, at alt forløber som bestilt.
Det er et job, som kræver, at man sætter sig ind i et firmas identitet. At man forstår firmaets værdier, og at man kan formidle disse. Samtidig er det et tæt samarbejde og idéudvikling med kunden og evt. et event-bureau, som alle er enige om slagets gang.
Det er omfattende og noget af det mest udfordrende indenfor show-branchen, og af samme grund elsker jeg det.
Jeg har gennem årenes løb haft den rolle ved mange store arrangementer. Både danske og internationale:
Carlsberg (2 gange)
Lundbeck (3 gange)
Vestas (4 forskellige lande, Indien, Australien, USA, Danmark)
XY Oil
EUCY (Young Scientists global contest)
Ericsson
Pall Mall
IICG/IKEA
Øresundsbron
World Mail Awards
Blot for at nævle nogle fra de seneste 2 år.
Konferencierrollen udfylder jeg gerne på flere sprog. Engelsk, svensk og tysk er uproblematisk. Fransk og italiensk kræver, at jeg har et fuldt manuskript, men selv når der skal improviseres, har jeg kunnet klare mig på de to sidstnævnte sprog.
Desto større en opgave, desto sjovere er det.
